Når en virksomhedsejer står over for at skulle fastsætte prisen på sin virksomhed, er det ikke blot en økonomisk beslutning, men også en følelsesmæssig rejse. I Danske M&A Rådgivere oplever vi ofte, hvordan virksomhedsejere der har investeret mange år, ressourcer og energi i at bygge deres virksomhed op føler sig udfordret. De har en dyb følelse af stolthed og tilknytning til virksomheden, så at skulle sætte en pris på noget, der føles som en del af ens identitet, kan være udfordrende.
Prisfastsættelse indebærer flere variabler, og det kan være svært at overskue hvordan man finder den rette pris. Mange ejerledere føler sig usikre på, om de undervurderer eller overvurderer deres virksomhed. Tvivlen kan føre til søvnløse nætter og en konstant bekymring for at træffe den forkerte beslutning.
Når man sælger sin virksomhed, følger også at give slip på kontrol og sikkerhed. Mange er usikre på, hvad fremtiden vil bringer for dem selv og for virksomheden – hvordan vil den nye ejer videreføre virksomheden og hvad skal man selv få tiden til at gå med er ofte tanker, der fylder for ejerlederen.
Der er også et økonomisk aspekt, hvor ejere kan føle pres for at opnå en pris, der reflekterer deres mange års arbejde med virksomheden kombineret med behovet for økonomisk sikkerhed for fremtiden. Dette forhold gør sig gældende for både de ejerledere der står over for pension og også de efterhånden mange yngre ejerledere, som ønsker at sælge på rette tidspunkt for så at starte et nyt liv med en anden karriere.
På den positive side kan der også være følelser af lettelse og forventning nu at skulle starte et nyt kapitel op i sit liv. Det kan være pension med tid til familie, børnebørn og hobby eller for de yngre sælgere udsigten til at prøve en ny karriere af. At sælge virksomheden kan således åbne nye muligheder med frihed til at forfølge andre interesser eller projekter. Denne nye begyndelse kan være både spændende og befriende, men først skal udfordringen med salg og ikke mindst prisfastsættelsen løses.
Vi anbefaler ejerledere tager sig tid og sætter sig grundigt ind i hele salgsprocessen med hvad det indebærer sammen med selve prisfastsættelsen. Begynd i god tid, så der er tid til at komme godt omkring både de følelsesmæssige, måske familiære og personlige forhold. Undervurder ikke betydningen af dine egne følelser omkring det at skulle sælge, de fylder ofte mere end forventet og er vigtige at forholde sig til. Husk, du er ikke alene, alle andre i samme situation har også de følelser.
Du kan selv ”google” dig frem eller bedre, søg råd og vejledning hos en professionel der kan give en objektiv vurdering af virksomhedens værdi. Dette kan hjælpe med at reducere usikkerhed og tvivl ved at give en klarere forståelse af virksomhedens prisfastsættelse. Husk, at prisen ikke udelukkende handler om teknik, regnskab og tal, men også virksomhedens stand, branchen, marked og andre relevante forhold der spiller ind på en værdifastsættelse. Herudover kan der være behov for at få talt om de tanker, følelser og overvejelser du går med, det kan en erfaren og professionel M&A rådgiver også hjælpe dig med.
Endelig har vi erfaring for, at mange ejerledere har stort udbytte af at tale med andre i ejerledere. Søg netværk med andre ejerledere i branchen, lokalt eller hvor du nu kan finde relevante at mødes med. Det behøver ikke være andre, som skal eller har solgt virksomhed for at give mening.
I Danske M&A Rådgivere har vi erfaring med salgsprocessen, en objektiv værdiansættelse og ikke mindst at tage de snakke der skal til før du som ejerleder går i gang med at sætte pris på din virksomhed og sælge. Du er altid velkommen til at tage kontakt og få en indledende samtale eller uforpligtende møde omkring din situation og behov. Du finder en oversigt under fanen ”Om Selskabsbørsen”
Held og lykke med salget!
Mogens Bjerre, NYCO