Vi bliver ofte spurgt, om det er en nødvendighed at have en bestyrelse, når man vil sælge sin virksomhed. Det korte svar er: det kommer an på situationen. Der findes ikke én rigtig model, men der findes gode og mindre gode løsninger – alt efter din virksomhedens modenhed, dine ønsker og fremtidsperspektivet.
Bestyrelse som et aktiv
En aktiv og kompetent bestyrelse er et aktiv i en salgs- eller generationsskifteproces. Før salgsprocessen kan den bistå dig med forberedelse og afklaring, så du og din virksomhed er salgsklar. Den kan fungere som sparringspartner for dig, sikrer strategisk retning og skaber tryghed for køber.
En professionel bestyrelse kan:
· hjælpe dig med forberedelse og afklaring før salg
· støtte og vejlede under salgsprocessen
· give din virksomhed troværdighed i markedet
· din styrke virksomhedens governance og beslutningskraft
· fungere som bindeled mellem dig og den kommende ejer
Efter et salg kan bestyrelsen desuden hjælpe den nye ejer med at forstå kultur, historik og virksomhedens DNA. Det skaber kontinuitet og letter overdragelsen – noget købere i høj grad værdsætter.
Bestyrelse til lejligheden …
Det modsatte gør sig gældende, hvis bestyrelsen er etableret udelukkende med henblik på salget og uden reel indsigt i virksomheden. En ”til lejligheden”-bestyrelse uden substans vil ofte blive opfattet som kosmetik – et forsøg på at pynte på salgsmodningen uden reelt indhold.
Købere gennemskuer dette hurtigt, og effekten kan i værste fald være negativ.
Hvad nu hvis du ingen bestyrelse har?
Hvis din virksomhed ikke har en bestyrelse, findes der alternativer. Eksempelvis kan en betroet rådgiver med erfaring fra ejerskifte i SMV’er kan spille en tilsvarende central rolle.
Fordelene er blandt andet:
· en dedikeret sparringspartner gennem hele salgsprocessen
· både mental og praktisk støtte i forberedelsesfasen
· en rådgiver, som naturligt indgår som en del af dit salgsteam
· sikre en struktureret proces, der matcher professionelle køberes forventninger
Du kan vælge denne model, fordi den er fleksibel, effektiv og ikke kræver, at du opbygger en fuld bestyrelse over en længere periode.
Fra praksis ser vi mange forskellige modeller – fra ingen bestyrelse, til en betroet rådgiver, til en kombination af intern/formel bestyrelse (ejer og nære relationer) suppleret af en ekstern rådgiver og helt over til fuldt professionelle bestyrelser. Uanset om du vælger en betroet rådgiver eller en professionel bestyrelse, så styrker det processen og øger sandsynligheden for et godt salg. Det afgørende er, at løsningen er professionel, troværdig og værdiskabende for dig som sælger.
Take aways
Der er ikke et entydigt svar på, om en bestyrelse er nødvendig.
· Har du tid, motivation og overskud til at etablere og bruge en bestyrelse over flere år – så er det ofte den bedste løsning.
· Står du tæt på en salgsproces uden at have en bestyrelse – så findes der alternativer, der fuldt ud kan understøtte et professionelt ejerskifte.
Der er ikke kun én rigtig vej, men flere gode muligheder. Uanset hvad du vælger, så er det vigtigste, at processen bliver planlagt og gennemført ordentligt – til gavn for både dig, virksomhed og den kommende ejer.
· Har du spørgsmål eller behov for hjælp, så er du velkommen til at tage kontakt til mig eller én af mine kollegaer i Danske M&A Rådgivere. Du finder os på siden Om SelskabsBørsen
Mogens Bjerre, NYCO M&A
