Fortrolighed ved enhver henvendelse i M&A sammenhæng er helt grundlæggende vigtig og i nogle tilfælde meget afgørende. Det kan være fatalt, at omverdenen får kendskab til, at ejer ønsker, at sælge en given virksomhed. I nogle tilfælde er der tillige tale om personlige præferencer, eller andre hensyn, der er årsag til en meget lukket proces. Det kan være få aktører i branchen, placering, størrelse, eller andre oplysninger, der gør virksomheden let genkendelig.
Nogle virksomhedsejere fortæller åbent i en bredere kreds, at virksomheden er til salg. Man skal dog lige overveje oplysningsgraden, inden man er alt for åben om sine planer. Hvorfor så det?
Ofte ser medarbejdere ikke forandringer, som spændende nyt, men en potentiel trussel mod job, stilling, avancementsmuligheder, tab af gode relationer mv. Har virksomheden nøglemedarbejdere, der er svære, at erstatte, er der fare for, at disse søger andre græsgange. Foruden de produktions- og driftsmæssige problemer, det kan afstedkomme, er medarbejdernes viden, erfaring og relationer ofte af betydning for virksomhedens værdi.
Sælgere og leverandører er bedste nyhedsmedier
Leverandører har sælgere, og sælgere er de bedste nyhedsmedier inden for deres respektive brancher. De taler naturligt med dine medarbejdere og kender virksomhedens forhold bedre, end de fleste udenforstående. De sælger dog også varer og tjenesteydelser til virksomhedens konkurrenter, som de har lige så god kontakt med. Manglende indsigt og misforståelser kan gøre en lille fjer til fem høns.
Hører konkurrenterne, at virksomheden er til salg, kan det da godt være, at man får en købshenvendelse, men det mest sandsynlige er, at konkurrenten blot er nysgerrig og prøver, at indhente informationer – måske endda hos virksomhedens leverandører og medarbejdere. Det sker ikke sjældent, at der bliver sat rygter i markedet om, at det ikke går godt i den udbudte virksomhed, og kunderne kan blive utrygge, begynder måske, at søge andre græsgange og ansætter måske nogle af virksomhedens medarbejdere. Konkurrenterne øger måske deres salgsbestræbelser lige netop overfor virksomhedens kunder.
Værdien af virksomheden kan falde
Især hvis virksomheden får problemer, eller har problemer i forvejen, kan for meget åbenhed føre til omsætnings- og indtjeningsfald. Bliver virksomheden ikke solgt hurtigt, bider de lidt kedelige rygter sig fast. I sammenhæng med et lidt dårligere regnskabsår, end året før, falder værdien af virksomheden.
Ovenstående indikerer, at der kan flyde alt andet end objektive oplysninger ud i markedet, spredt i uønskede kredse, formidlet af uvedkommende mennesker uden ordentlig indsigt og viden om virksomheden og dens forhold. Fortrolighed er en mangelvare.
Danske M&A Rådgiveres forpligtelse
Danske M&A Rådgivere kan derfor ikke komme kørende i en bil med reklame for M&A, køb, salg, eller finansiering af virksomheder, have et lille logo på skjorten, eller lignende. Man kan heller ikke sende besked ud i netværket om, at man har denne eller hin virksomhed til salg, at en navngiven virksomhed søger fusion, kapital, eller andet. Eventuelt materiale, tekster, billeder mv. må ikke være så specifikt, at virksomheden kan genkendes. Vi kommer endda nogle gange ”forklædt” som bankmand, revisor, eller lignende. M&A markedsføring er ikke altid lige nem…
Danske M&A Rådgivere skal således være omhyggelige med, hvem man deler oplysninger med. Oplysninger udleveres i flere lag og først med tilstrækkelig viden om køberemnets identitet, økonomi, faglig indsigt, seriøsitet og med en tilstrækkelig juridisk bindende fortrolighedserklæring, der binder både modtager og eventuelle rådgivere. Identiteten på sælger og virksomhed afsløres i princippet ikke, før køberemnet er så langt i processen, at denne er klar til møde med sælger – og der er ikke mange der når så langt! Følsomme produktions-, leverandør- og kundeoplysninger udleveres ikke på et præsentationsmøde. Det sker først, når vi står overfor en due diligence. EXIT Partners sikrer fortrolighed og konkurrencefølsomhed. Der diskuteres heller ikke pris og betingelser på mødet. Det sker kun med mægler for, at undgå akavede, eller pinlige spørgsmål. Der skal være god kemi mellem parterne.
Få svar på de mange spørgsmål!
Det er derfor en god idé, at bruge en løsningsorienteret professionel virksomhedsmægler – og gerne en med god indsigt i forskellige brancher og industrier, samt både gode og dårlige personlige erfaringer, som ejerleder. Mægleren skal kunne være katalysator mellem de ofte meget forskellige personligheder, der skal handle sammen. Danske M&A Rådgivere arbejder tæt sammen med vores kunder/ klienter, rådgiver og inkluderer sælger, samt taler i et klart og forståeligt sprog. Vores honorarbetingelser er enkle og klare. Man ved, hvad man får og der kommer ingen uventede regninger.
Køb, salg, eller bare høre mere?
Ring til en af vores dygtige mæglere i Danske M&A Rådgivere for en uforpligtende samtale eller møde. Vi tager den tid, der skal til for, at finde ud af, om der er grundlag for et samarbejde.
Af Torben Kristensen
EXIT Partners M&A