Juridiske aspekter ved virksomhedshandler

Når man står overfor at skulle sælge en virksomhed, er der to primære måder at gøre det på: kapitaloverdragelse eller substansoverdragelse. Disse to transaktionstyper har forskellige juridiske og praktiske betydninger, som er vigtige at forstå. En kapitaloverdragelse indebærer salg af kapitalandele i virksomheden, hvilket betyder, at køberen overtager hele selskabet, inklusive alle dets aktiver og passiver. På den anden side involverer en substansoverdragelse salg af specifikke aktiver og eventuelt passiver i virksomheden. Valget mellem de to afhænger af de konkrete forhold og behov.

Kapitaloverdragelse

En kapitaloverdragelse indebærer salg af kapitalandele i et kapitalselskab, såsom et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S). Ved denne type handel overdrages hele selskabet, inklusiv alle dets aktiver og passiver, til den nye ejer. Køberen af selskabet, indtræder som ny ejer i stedet for sælger, mens selskabet som juridisk enhed, forbliver uberørt som følge af overdragelsen. Det er derfor blot en ændring af ejeren/ejerne af kapitalandelene. Selskabet beholder sit CVR-nummer, og driften kan fortsætte uændret.

Dette betyder, at eksisterende kontrakter og tilladelser typisk følger med, hvilket kan være en stor fordel. Der foreligger ikke et debitorskifte i forhold til selskabets medkontrahenter.                   Det skal dog iagttages, om der til eksempel foreligger en change-of-control klausul i nogle af selskabets kontrakter. Denne klausul giver ofte medkontrahenten ret til at bringe aftalen til ophør, eller genforhandle vilkårene, i forbindelse med et skifte af kontrollen i selskabet.

Køber skal dog være opmærksom på, at man ved en kapitaloverdragelse indtræder i sælgers risici i forhold til de forpligtelser, som måtte have været forbundet med selskabets hidtidige drift. Dette indebærer eksempelvis (ikke udtømmende) erstatningskrav fra offentlige myndigheder eller medkontrahenter. Køber bør derfor i særdeleshed overveje due diligence-undersøgelser for at risikoafdække i forbindelse med købet af et selskab.

Hvis købet skal finansieres eksternt, og långiver kræver sikkerhed, er der begrænsninger i købers mulighed for at bruge målvirksomhedens aktiver som sikkerhed, hvis overdragelsen sker gennem en kapitaloverdragelse, i henhold til selskabslovens kapitel 13 om økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler.

Ved væsentlige historiske risici, kan køber med fordel overveje substansoverdragelsen som alternativ til kapitaloverdragelsen.

Substansoverdragelse

En substansoverdragelse involverer salg af specifikke aktiver og eventuelt passiver i virksomheden. Dette kan omfatte alt fra inventar og varelager til kundekontakter og domæner m.v.
Ved en substansoverdragelse får virksomheden et nyt CVR-nummer, og det er vigtigt at identificere og beskrive alle aktiver, der skal overdrages. Denne type handel kræver ofte en større detaljegrad i overdragelsesaftalen, men giver mulighed for at til- og fravælge specifikke aktiver.

Substansoverdragelsen er derfor bl.a. anderledes fra kapitaloverdragelsen i den forstand, at køber ikke kommer til at være udsat for risici og forpligtelser forbundet med den tidligere drift af selskabet – men udelukkende til en substans, som der opdrages. En undtagelse til dette er dog, at man fortsat er forpligtet i relation til selskabets lønmodtagere. Herudover også i forbindelse med visse miljøretlige forpligtelser, og konkurrenceregler. En ulempe i forbindelse med substansoverdragelser er, at det er nødvendigt med medkontrahenters samtykke til, at kontraktforhold fortsætter efter overdragelsen.

Ved en substansoverdragelse modtager det sælgende selskab/målvirksomheden købesummen, og ejer(e) skal derefter trække provenuet ud af selskabet. Dette kan gøres ved tilbagebetaling af eventuelle lån fra kapitalejeren, som ordinært eller ekstraordinært udbytte, som en kapitalnedsættelse eller, hvis selskabet ikke længere har aktiviteter, som en likvidation. Ved en kapitaloverdragelse går købesummen direkte til målselskabets ejer(e).

Hvilken overdragelsestype bør du vælge?

Ved større virksomheder kan det være udfordrende at få et klart billede af de aktiver og passiver, der overdrages i en substanshandel. Dette gør kapitaloverdragelse mere attraktiv, da det er lettere at identificere, hvad der overdrages.

Hvis kun en del af virksomhedens aktiviteter skal overdrages, kan transaktionen som altovervejende udgangspunkt kun gennemføres som en substanshandel, medmindre sælger først udskiller de relevante aktiviteter i et separat selskab, for eksempel gennem en spaltning eller ved apportindskud.

Ved køb af aktier i børsnoterede selskaber kan der opstå en pligt til at fremsætte et købstilbud til minoritetsaktionærerne og en pligt til at tvangsindløse dem, jf. kapitalmarkedslovens § 45 samt selskabslovens § 70 og kapitel 18. Disse regler gælder ikke ved substanskøb.

Man kan ikke generelt sige, hvilken overdragelsesform der er mest fordelagtig, da det afhænger af de konkrete forhold – og hver virksomhedshandel er unik. Det er dog værd at bemærke, at kapitaloverdragelser generelt er lettere at gennemføre, især med hensyn til udarbejdelsen af overdragelsesaftalen, og at de fleste virksomhedsoverdragelser, især større, typisk sker som kapitaloverdragelser.

Få hjælp til din virksomhedshandel

Uanset hvilken type handel man vælger, er det afgørende, at aftalen udarbejdes af professionelle. En veludformet aftale sikrer, at alle parter er enige om vilkårene og kan forhindre fremtidige konflikter. Skriftlige aftaler er særligt vigtige, da de er lettere at bevise i tilfælde af tvister, og dermed oftest kommer disse i forkøbet.

Artiklen er skrevet af:
Peter Bjarnarson, Mæglergården ApS
Thomas H. Kjær, Raadgiver.dk ApS