Planen for et opkøb bør være strategi frem for lotteri

Depositphotos_1853135_xl-2015.jpg

Rigtig mange potentielle købere vil gerne købe virksomhed. Kun ganske få har en klar strategi og en aktiv proces.

Med kun ganske få virksomheder officielt til salg, er der behov for en klar strategi og en aktiv proces. Mange virksomheder kan købes - mange sidder endda og venter på henvendelsen fra den rigtige køber. Alligevel viser Faqtums analyser, at kun ganske få købere har en plan og en strategi for kontakt til mulige opkøbsemner.

Kontakt sælgerne - det virker!

Der er mindst 23.000 små og mellemstore danske virksomheder der skal skifte ejer de kommende år. Kun et fåtal er officielt sat til salg. Det betyder at rigtig mange ejere ender med at brænde inde med deres virksomhed. Mange virksomhedsejere sidder og venter/håber på opringningen fra køberne. Kontakten fra en seriøs køber kan være præcis den løftestang der får sat gang i processen.

Når først sælger - måske udløst af en aktiv køber - er kommet i gang med processen, så er der oftest ingen vej tilbage. Det betyder at det enten lykkedes at gennemføre et salg til den aktive køber eller at kontakten bliver starten på en åben salgsproces.

Mere strategi og mindre lotteri

Sælgere skal være klar inden virksomheden sættes til salg. Både ejer og virksomhed skal være klar til processen. Det samme gælder for købere - der skal være en plan og en strategi. Hvilke emner skal kontaktes? Hvorfor er det netop disse emner? Hvordan skal de kontaktes? Hvordan skal emnerne værdisættes? Hvilken synergi kan der opstå - på omkostningssiden og på salgssiden? Hvor meget tid skal der anvendes på processen og hvem skal involveres?

Det kan være en rigtig god idé at få en rådgiver til at gennemføre de indledende dele af processen. Det giver en række fordele:

  • I kan bevare anonymiteten og skal ikke give jer til kende over for potentielle sælgere

  • I får en markant fordel i den indledende dialog om prissætning

  • I kan screene en stor mængde virksomheder

  • I kan få etableret dialog med flere mulige sælgere samtidig

  • I kan bevare fokus på driften af jeres eksisterende virksomhed

Ved køb af virksomhed kan I forlange en forrentning af investeringen på mellem 14 - 33 %. Jo bedre I gør jeres forarbejde jo bedre bliver forrentningen af investeringen også.

Fortæl jeres rådgivere - og alle andre der gider at lytte - at I er på opkøbsjagt. Kontakt de større virksomhedsmæglere og fortæl om jeres ønsker (her kan I registrere jer i Faqtums køberdatabase) og sæt eventuelt en rådgiver i gang med at screene markedet for hvilke virksomheder der kan købes i jeres marked.

Kontakt Senior rådgiver Claus Richter på cr@faqtumma.dk eller 28 40 70 00 hvis I ønsker et møde og en dialog om en aktiv købsproces.