Hvis du har egen virksomhed og selv kan bestemme, om du vil have løn, udbytte eller pension, har du (og din revisor) sandsynligvis beregnet præcis hvad der bedst kan betale sig for dig.
Alligevel møder vi virksomhedsejere der er i tvivl om, hvad der bedst kan betale sig når det kommer til løn, pension og udbytte.
Det der passer bedst til din privatøkonomi løbende - er ikke nødvendigvis det rigtige for virksomheden. Og dine prioriteringer kan have en konsekvens når virksomheden skal sælges.
Løn eller udbytte?
Mange virksomhedsejere tager en årsløn ud der svarer til grænsen for hvornår der betales topskat. Topskat er en ekstra indkomstskat til staten der udgør ekstra 15 % af din personlige indkomst over DKK 552.500. (før arbejdsmarkedsbidrag er det DKK 600.543). Det betyder, at hvis du har en gennemsnitlig månedsløn på over DKK 50.045 skal du betale topskat i 2022. Den løn du giver dig selv, som er over ovenstående grænse, beskattes med omkring 56 % (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) – afhængigt af, hvilken kommune du bor i samt om du betaler kirkeskat.
Udbytte beskattes med henholdsvis 27 % op til DKK 57.200 per person og 42 % for beløb derover. Herudover betaler din virksomhed 22 % selskabsskat inden, der kan betales udbytte. Det betyder, at skatten af alt, hvad der ligger over DKK 57.200 per person kommer op i 55 % . Altså omtrent det samme som du betaler i skat af den del af din løn der ligger over topskattegrænsen.
Her er det at der kan opstå en vis kreativitet hos virksomhedsejere. Der indbetales til pension, ægtefæller og andre familiemedlemmer ansættes/modtager løn samt en række øvrige manøvrer der ikke skal gentages her.
Hvordan du vælger at planlægge løn og/eller udbytte hænger meget sammen med din egen situation, din alder, din privatøkonomi, dine prioriteringer etc. Det er naturligvis noget du kan og bør tale med dine rådgivere omkring.
Din løn har betydning for værdien af virksomheden
"Løn til ejer" - eller “driftsherrevederlag” - er et af de områder vi oftest normaliserer i forbindelse med en vurdering af en virksomheds værdi. Det handler om at vi - både i historikken og i prognosen for fremtiden - skal arbejde med en lønudgift på markedsvilkår.
En dygtig direktør i en produktionsvirksomhed med 40 ansatte kan ikke købes til DKK 600.543 i årsløn - markedsniveauet er nok snarere det dobbelte. Dette skal der justeres for i de historiske tal samt i prognosen for fremtiden.
Vi skal også fjerne ikke relevante lønomkostninger (ægtefæller, børn etc. der ikke arbejder i virksomheden) og justere alle "ejerkredsens" lønninger til et niveau der svarer til hvad en ansat i samme stilling ville skulle modtage. I nogle tilfælde betyder det, at virksomheden reelt skaber markant bedre resultater end regnskaberne viser. I andre tilfælde udhuler denne øvelse de resultater regnskaberne viser.
Da små og mellemstore ejerledede virksomheder oftest sælges på 3-8 gange det årlige EBIT/EBITDA, så har selv mindre reguleringer i driftsherrevederlaget en stor betydning. Køber skal naturligvis kunne se og acceptere normaliseringerne. Omvendt skal Sælger - i en overdragelsesperiode - være klar til at arbejde for den normaliserede løn.
Andre poster i resultatopgørelsen
Når en ejerledet virksomhed skal vurderes og sælges - så er driftsherrevederlaget et af de områder hvor der oftest normaliseres. Men Sælger kan have en række andre poster i resultatopgørelsen der ønskes normaliseret for - eksempelvis:
Sponsoratet til den lokale fodboldklub
Materialerne der sidste år blev indkøbt af selskabet men anvendt til sommerhuset
Det store ekstraordinære tab på en debitor
Omkostningerne til den fejlansatte salgskonsulent
Årsbonus til nøglemedarbejderne
Listen kan være lang og fantasifuld og oftest kan der ikke normaliseres for ovenstående eksempler. Undtagelsen kan være fodbold-sponsoratet - hvis Sælger kan retfærdiggøre, at omkostningen ikke har medvirket til at skabe omsætning og indtjening.
I en indledende værdisætning indgår altid en gennemgang af specifikationerne til de seneste års regnskaber. Kombineret med en god dialog med Sælger, finder vi niveauet for normaliseringerne og effekten på værdien af virksomheden.
