Faqtum søger M&A konsulent med fokus på kundeoplevelsen

Depositphotos_29135115_xl-2015.jpg

Kan du holde mange bolde i luften og vil du være med til at sikre, at vores kunder altid får en god oplevelse når de sælger eller køber en virksomhed?

For mange af vores kunder er det at sælge eller købe en virksomhed en stor beslutning som de ikke gør ofte. Vi er derfor meget optaget af at sikre, at vi har et godt og tæt samarbejde og altid finder den bedste køber til en virksomhed. Der er mange aktiviteter forbundet med køb og salg af virksomheder og hos os arbejder vi altid i teams der sammen kan bidrage med alle relevante kompetencer og sikre processen.

Antallet af både sælgere og købere i Faqtums netværk har aldrig været højere. Vi taler hver uge med et nye potentielle sælgere og købere og har travlt med mange spændende igangværende sager.

Vi ønsker derfor at styrke vores organisation med endnu en M&A konsulent. Du vil blive en nøgleperson i vores projektteams og får ansvaret for at udarbejde markedsføringsmateriale, salgsprospekter samt at tage den indledende dialog med interesserede købere.

Du er analytisk. Kommunikation og projektstyring er din hjemmebane. Du har erfaring med at håndtere store mængder information samt kan lokalisere og kommunikere de vigtigste elementer. Du sætter en ære i at levere højeste kvalitet - både med hensyn til indhold og indpakning. Det vil være en fordel hvis du også har regnskabs- og forretningsforståelse.

Du er ansvarsbevidst og trives godt med at arbejde alene med egne opgaver - men som en del af et større team og en større helhed.

Din erhvervsmæssige erfaring kan være hentet mange steder men vi forventer, at du har en økonomisk uddannelse.

Faqtum M&A er en virksomhedsmægler der blev grundlagt i 2008. Siden 2008 har vi værdiansat mere end 5.000 virksomheder og gennemført mere end 100 virksomhedshandler.  Vores opgave er at finde den bedst mulige køber til en virksomhed og sikre de rigtige salgsbetingelser. Trygt og fortroligt.

For yderligere spørgsmål til jobbet kontakt adm. direktør Henrik Hüttemeier på 21 55 01 13. Ansøgning sendes på hh@faqtumma.dk inden 31. januar 2020.