2019 bliver et rekordår - basta!

2019-succes.jpg

Et rekordstort antal af danske ejerledede virksomheder skal skifte ejer inden for de næste 5-10 år. Der er flere købere i markedet end nogensinde og der er adgang til finansiering - what’s not to like!

Når vi taler med vores partnere og kollegaer i branchen - virksomhedsmæglere, revisorer og advokater - så sporer vi travlhed, optimisme og en tillid til et aldeles fremragende 2019.

Præcis den 1. januar gennemførte vi årets første closing - bedre start på året kunne vi ikke ønske os. Den næste closing er planlagt til 31. januar og pipeline ser rigtig lovende ud.

2019 er også startet med tre nye emner til salg - se eventuelt vores oversigt over virksomheder til salg.

Nyt fra Faqtum M&A - januar 2019

Nye ansigter: For at forberede os bedst muligt til et travlt 2019 har vi styrket os - både internt og eksternt. Teamet er blevet udvidet med flere analyse-kræfter og den 1. februar siger vi velkommen til en ny Senior rådgiver. Vi har længe søgt efter den helt rette profil - og vi har været både kræsne og krævende. Nu er der fundet et match og kontrakten er både forhandlet på plads og underskrevet. Vi glæder os til at præsentere vores vores nye kollega når vi runder den 1. februar.

Nye partnerskaber: Vi har gennem mange år samarbejdet bredt med advokater, revisorer og mægler-kollegaer. Det vil vi fortsat gøre - men vi har også knyttet et par af vores allerbedste kollegaer lidt tættere til os. Vi arbejder på at præsentere partnere og partnerskaber her på hjemmesiden - det forventer vi er på plads medio februar måned. Kontakt Faqtums CEO Kenneth Birkholm hvis du er rådgiver og ønsker et mere formaliseret samarbejde med Faqtum M&A.

Ny salgsmodel til små virksomheder: Vi har igennem flere år ærgret os over ikke at kunne hjælpe de helt små virksomheder med at blive solgt. I en transaktion på under MDKK 2,0 er det svært at retfærdiggøre et (forholdsmæssigt) stort fee til en virksomhedsmægler. Det har vi fundet løsningen på nu - og det virker!

Faqtum Advisory Board (FAB): Vores gode advokat-partner Nicolai Jung (Mazanti) anbefalede os i 2013 at etablere et advisory board. Ultimo 2018 besluttede vi at starte rekrutteringen hertil. Det tog os således 5-6 år at tage beslutningen (godt at vores sælgere og købere ikke er lige så tunge i optrækket) og tage vores egen medicin. Vi har en ønskeliste med profiler som vi p.t. jagter og tager dialoger med. Faqtum Advisory Board vil være på plads i løbet af Q2 2019.

Nye seminarer: Vi nåede ikke at planlægge og afholde seminarer i 2018. Det råder vi bod på i starten af april 2019. Seminarerne er primært for sælgere men kan også besøges af købere. Læs mere og tilmeld dig her.

I uge 4/2019 tager Team Faqtum M&A på strategi-tur. Vi pakker kufferten og tager nogle dage ud af kalenderen. Vi skal have tid og plads til at bearbejde alle vores mange input og ideer til processer, udvikling og strategi. Vi svarer på både telefon og mail - men kontorerne er ubemandede…

Vi er sikre på at 2019 bliver et fantastisk år - også for dig!