NU er et godt tidspunkt at gå på opkøbsjagt

De seneste år har været præget af mange potentielle købere uden en helt klar opkøbsstrategi og mange potentielle sælgere uden en plan for salget af virksomheden. Det kommer Corona krisen i sig selv ikke til at ændre på – men der kan opstå nye muligheder for især den industrielle/strategiske køber.

Gennem de seneste år har rigtig mange virksomheder haft opkøb som en del af deres vækst- og udviklingsplan. Overraskende få har haft en reel strategi for at gøre denne plan til virkelighed. Oftest har man været ”åbne for opkøb” – men uden at have en klar strategi eller en aktiv proces.

Guldfisk.jpg

På den anden side har analyser vist, at et rekordstort antal virksomheder står over for et generationsskifte. Men da de færreste potentielle sælgere vil starte en aktiv salgsproces, er kun ganske få virksomheder officielt til salg. Mange af disse virksomheder kan købes - mange sidder endda og venter på henvendelsen fra den rigtige køber.

CORONA KRISEN BRINGER NYE VIRKSOMHEDER TIL SALG

I SMV markedet vil Corona krisen bringe nye sælgere i spil og nogle sælgere vil også mere aktivt søge efter en exitmulighed. Groft set er der to kategorier af sælgere der nu vil være kommet tættere på et salg af virksomheden:

  1. Der er virksomheder der er så svækket af Corona krisen, at et salg af er en nødvendighed. Det er ikke sikkert at ejeren selv træffer denne beslutning.

  2. Der er virksomheder hvor Corona krisen har fået ejeren til at mærke efter om ikke tidspunktet er det rette for et exit.

Ad. 1 kan der være tale om virksomheder med en sund drift og et uforløst potentiale. Virksomhederne kan stå med et behov for ny likviditet og/eller nye kompetencer eller måske en rekonstruktion.

Ad. 2 vil der sandsynligvis være tale om sunde virksomheder. Her vil svaret til ejeren stadig være; ”det er en økonomisk bedre forretning at beholde end at sælge” – men ejeren kan være nået dertil, at det føles mere rigtigt at stoppe.

Begge typer af virksomheder vil kunne bidrage til vækst, indtjening og stabilitet hos den rette køber.

EN FAIR OG RIMELIG HANDEL

Husk at en handel kun kan lade sig gøre såfremt Køber og Sælger finder en pris og en model som begge kan acceptere. En god virksomhedshandel kan kun lade sig gøre hvis både købere og sælgere er realistiske og klar til at indgå en fair handel.

Hos Faqtum M&A bistår vi gerne Køber eller Sælger med processen. I første omgang kan vi også levere en objektiv og neutral værdisætning og redegøre for muligheder i forhold til sammensætning af en transaktion.