Når de små og mellemstore virksomheder skifter ejer - så kan finansieringsløsningen variere meget.
De industrielle købere har ofte adgang til fuld finansiering via eksisterende kilder. De arbejdende købere kan ende med en kombination af egenfinansiering, bank, Vækstfond, sælgerfinansiering og ekstern funding.
Lånemarkedet er i dag langt mere end den klassiske bank og udviklingen bevæger sig hastigt i en retning hvor de store bankers klassiske erhvervsmarked udfordres. Udviklingen skyldes både den restriktive udlånspolitik i bankerne, de mange penge i samfundet og den disruption der i disse år præger markedet for finansiering.
Et helt nyt lånemarked har længe været undervejs og udviklingen tager mere og mere fart. Vi forstår naturligvis bankernes behov for et rimeligt rentespænd, en afdækning af risiko og at de krav der stilles til kapitaldækning er blevet vanskeliggjort med de strammere regler på både nationalt og europæisk plan. Men når bankerne stadig går med livrem og seler og koncentrerer sig om at låne penge til de erhvervskunder der ikke har behovet - og dermed tilbydes lave renter - så sker der en unødig vanskeliggørelse for investorer, såvel private som industrielle der har et finansieringsbehov til sunde og udviklende initiativer.
Vi deltager ofte i møder med danske banker i forbindelse med finansiering af en konkret transaktion. Også her oplever vi skræmmende ofte en så restriktiv, firkantet og fastlåst kreditpolitik, at det er lettere og mere attraktivt for køber at vælge en alternativ finansieringsform.
Til bankernes forsvar skal nævnes, at vi ser tegn på opblødning og at dygtige erhvervsrådgivere ind imellem får håndbåret sager igennem systemet. Men det er desværre lige præcis en kreativ, kompetent og modig medarbejder der skal til for at styre uden om de restriktive og firkantede kreditpolitikker.
“Retfærdigvis skal det nævnes at mange banker - og rådgivere - er meget løsningsorienterede og strækker sig langt, indenfor de rammer der gælder, for at få transaktionen til at lykkedes. Jyske Bank er vores absolutte favorit!”
Tommelfingerregler
Der er ikke to sager der er ens. Men det er muligt på forhånd, at rådgive købere omkring hvad de kan forvente henholdsvis i banken og hos Vækstfonden.
I banken kan du som køber forvente at blive mødt af følgende ramme:
• Egenkapitalfinansiering 40-50 pct.
• EBITDA gearing maksimalt 3-4
• Tilbagebetaling over 4-5 år
• Soliditet inklusiv akkvisitionsgæld på +25 pct.
Hos Vækstfonden er det nedenstående ramme der kan forventes:
• Vækstfonden kan løfte op til 50 pct. af den samlede finansiering
• Egenfinansiering skal udgøre mindst 20 pct.
• Tilbagebetaling over 6-7 år
Kombinationen med banken og Vækstfonden er rigtig stærk og giver køber nogle åbenlyse fordele: 1) En mere tålmodig og langsigtet långiver, på dele af finansieringen, er med til at skabe et stærkere finansieringsfundament 2) Virksomheden undgår at buen “spændes for hårdt” i banken 3) Samarbejdet med to långivere, som ikke er i konkurrence, øger fleksibiliteten for virksomheden 4) Fastholdelse og størst muligt ejerskab hos køber - hvormed udvanding undgås.
Både i banken og hos Vækstfonden kan du som køber forvente, at der vil blive set grundigt på både den virksomhed der købes samt på dig som køber. Såfremt sælger bidrager til den samlede løsning - oftest via sælgerfinansiering - kan det være netop den brik der får puslespillet til at falde på plads.
Hvad er sælgerfinansiering?
Behovet for sælgerfinansiering opstår som udgangspunkt, fordi køber ikke selv kan løfte hele finansieringen, og ved mange mindre virksomhedshandler finansierer sælger en ikke ubetydelig del af finansieringen. Sælgerfinansiering indgår tit i handler, hvor det er en arbejdende køber (MBI), der erhverver virksomheden.
Sælgerfinansiering kan have flere formål, for eksempel at tilfredsstille banken og Vækstfonden. Hvis banken skal medvirke med en større del af finansieringen og der er et stort element af goodwill i virksomhedens pris, forventer banken, at sælger tror så meget på konstruktionen, at han tør lade en del af salgssummen blive stående i virksomheden. Afhængig af virksomhedens størrelse, soliditetsgrad med videre forventer banken typisk, at sælger medvirker med omkring 10-20 procent af finansieringen.
Sælgerfinansiering optræder ofte i to former, enten en earn-out og/eller en kredit på betalingen af salgssummen. Ved earn-out er sælgerfinansieringen variabel og afhængig af virksomhedens resultater i de kommende år. Sælgerfinansiering i form af kredit er typisk forrentet og uden bankgaranti, men er til gengæld ikke afhængig af, hvordan virksomheden klarer sig fremover.
Grundlæggende må parterne opnå enighed om, hvad vilkårene er på finansieringen - og tage stilling til rentetillæg svarende til risikopræmie.
Øvrig funding
Nogle gange er banken/Vækstfonden/Sælgerfinansiering ikke tilstrækkeligt ELLER ikke den optimale løsning for køber. I Danmark er der stadig et vis forbehold ved at søge væk fra traditionel finansiering. Men i løbet af de seneste år har lånemulighederne i Danmark gennemgået en radikal udvikling og har især fået fart med den globale digitalisering. Teknologien – sammen med ny lovgivning – betyder også, at vi i 2019 går en tid i møde, hvor fintech-virksomheder kommer til at rykke ved finansmarkedet.
De mange penge i samfundet, kombineret med den lave rente, betyder at der er masser af penge der kan lånes. Vel at mærke af sunde og veldrevne virksomheder og til en konkurrencedygtig rente. De bagvedliggende långivere er både private og virksomheder der søger en bedre forrentning af deres risikovillige kapital.
Når vi hos Faqtum taler med disse nye långivere, så er budskabet klart:
“vi mangler ikke penge at låne ud - vi mangler gode virksomheder at låne pengene ud til. Det må meget gerne være i forbindelse med ejerskifter….”
Tag fat i os hos Faqtum hvis du søger rådgivning omkring finansiering. Vi vil sandsynligvis sende dig videre til vores gode samarbejdspartnere i banken, hos Vækstfonden og hos den seriøse del af de nyere og mere alternative långivere.
