
Hos Faqtum M&A har vi i løbet af sommeren fået mandat til at rådgive omkring salg af en række interessante virksomheder. For enkelte af virksomhederne er markedsføringen allerede påbegyndt, mens vi for andre påbegynder markedsføringen i løbet af august og september måned. Du kan læse mere om de seneste virksomheder til salg herunder:
Den første virksomhed udvikler og driver mere end 10 portaler i Europa. På deres portaler har de ca. 1,2 mio. besøgende hver måned og de har mere end 10.000 aktive betalende kunder. Virksomheden oplever en stærk vækst med en omsætning i 2020 på MDKK 18,0 og en forventet omsætning i 2021 på over MDKK 30,0. Væksten drives delvis af betydelige investeringer i markedsføring, men virksomheden formåede samtidig at opnå et EBITDA på MDKK 3,0 i 2020. Det seneste år har virksomheden etableret sig i flere andre europæiske lande og forventer at kunne opretholde en høj vækst de kommende 5 år. Virksomheden har p.t. godt 20 ansatte i fem forskellige lande. Vi er for tiden ved at udarbejde prospekt på virksomheden og forventer at påbegynde markedsføringen i september.
Den anden virksomhed er en familieejet tømrer- og snedker virksomhed som blev grundlagt i 1918. Virksomheden laver service, hovedentrepriser og fagentrepriser til boligselskaber samt til private og offentlige virksomheder. Virksomheden har i dag ca. 80 medarbejdere og får i år en nettoomsætning på MDKK 76,2.
Den tredje virksomhed producerer specialværktøj til metalindustrien i Danmark og handler med værktøjer fra hele verden. Virksomheden har mere end 50 års historik. Det seneste år omsatte virksomheden for MDKK 26 og havde et EBITDA på MDKK 2,0.
Den fjerde virksomhed er et vikarbureau der leverer varme hænder til primært borgere i Nordsjælland. Virksomheden er særdeles veldrevet - omsætter for MDKK 20+ og har et normaliseret EBITDA på MDKK 1,4.
Den femte virksomhed er en handels- og agenturvirksomhed med speciale i komponenter og udstyr til håndtering, transport og opbevaring af produkter og materialer i industrien. Virksomheden har i den grad “orden i penalhuset”, omsætter for MDKK 22+ og realiserer et normaliseret EBITDA på MDKK 2,0.
Udover ovennævnte virksomheder, har vi en række andre interessante virksomheder vi arbejder målrettet på at sælge (se oversigt her). Hvis du ønsker at indgå dialog omkring køb af virksomhed - så kontakt os endelig på 77 77 77 19 eller via en mail til info@faqtumma.dk.